torsdag den 22. januar 2009

Tomatsalat med parmesanost














Denne salat er oprindelig lavet efter de forhåndenværende søms princip. Derfor indgår der f.eks. ikke salat i den! Og de friske ærter kan erstattes af frosne ærter, som lyoptøes ved at overhælde dem med kogende vand, hvorefter vandet straks hældes fra igen. Den udskårne parmesan giver en lækker, nøddeagtig smag i salaten og ser forresten edderraffineret ud!


Til to til fire personer


  • Fire store tomater

  • Hel parmesanost

  • 1 dl. friske ærter

  • Frisk basilikum

  • Olivenolie

  • Estragoneddike

  • Balasmico


Tilberedelsetid 15 min. Sværhedsgrad: Nem!


Skær tomaterne i skiver og læg dem i bunden af salatskålen, skiftevis med basilikumblade.

Drys de friske ærter herover.

Skær tynde skiver af parmesanosten, og læg dem ovenpå salaten efter smag.

Pynt med basilikumblade.

Lav en dressing af eddike, balsamico og olivenolie, krydres med salt og peber.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar